Nice

Nice er en velkendt badeby ved den berømte franske riviera. Det milde klima og den unike beliggenhed gør byen lige attraktiv om det er sommer eller vinter. Skolen som ligger centralt tilbyder førsteklasse undervisning og et varieret socialt program.

Nice ligger perfekt placeret på den franske riviera, med kort afstand til andre kendte byer som Cannes og Monte Carlo. Grænsen til Italien ligger kun en halv times togtur derfra, så her har du også muligheden for at få se, hvad denne region har at byde på. Om vinteren finder du også flotte skisteder som Isola 2000 kun en times kørsel fra stranden!

Skolen
Skolen ligger midt i hjertet af Nice, lige ved de mange attraktioner og kun få minutters gang fra jernbanestationen. Skolen ligger i en nyrenoveret historisk bygning med 10 klasselokaler, kaffeteria, multimediarum, nogen studenterlejligheder og en stor have. De studerende har også mulighed for at bo i et enkeltrum på et nyrenoveret universitetsområde i perioderne juni og august. (Frokost og middag er inkluderet).

Indkvartering
– Værtsfamilie
– Studenterlejlighed
– Studio (ét værelses lejlighed)
– Hotel

Aktiviteter i Nice
Skolen tilbyder et tæt program af aktiviteter og udflugter. Besøg til byer som Cannes, Antibes, Juan-Les-Pins og St. Tropez er selvfølgelig på programmet. Se de opsigtsvækkende kunstsamlinger i Matisse- og Chagall-galleriene, nyd en kop kaffe på en af Nices berømte fortovscafeer eller gå ned til stranden. Der kan du tilbringe eftermiddagene med at sejle, surfe eller svømme.