College of Southern Idaho

Universitetet er beliggende i et naturskønt område på 120 hektar i byen Twin Falls. Det er en mellemstor by i landlige omgivelser med mange lokale aktiviteter, parker, biografer og fritidsområder. Lokalbefolkningen er venlig, hårdtarbejdende og familie- og samfundsorienteret. Området er omgivet af bjergkæder i det fjerne og Snake River nord for byen.

Klima
South Central Idaho har fire årstider. Om sommeren er temperaturen omkring 33 oC, men vintertemperaturen ligger mellem 3 oC om dagen til -7 oC om natten. Der falder relativt lidt nedbør, omkring 40 cm sne og 220 mm regn årligt.

Hovedfag
Revision, landbrug, kunst, biologi, erhvervsrettede fag, kemi, kommunikation, datalogi, strafferet, madlavning, økonomi, teknik, hestestudier, finans, fransk, geografi, geologi, historie, hotelledelse, IT, japansk, journalistik, matematik, musik, filosofi, fysisk uddannelse, fysik, tegnsprog, sociologi, spansk og drama.

Indkvartering
Studerende kan bo på et traditionelt kollegium med aktivitetscenter, computerrum med internetadgang, læseværelser, spilrum og vaskefaciliteter. To personer deler et værelse med badeværelse på gangen. Værelserne har skrivebord, seng, garderobeskab/kommode og stol. Du medbringer selv sengetøj, tæpper, pude og håndklæder samt andre ting, der gør dit værelse indbydende og hyggeligt. Måltider kan indtages i cafeteriet.

Sportsaktiviteter
Der er konkurrencer for herrer i baseball, basketball, orienteringsløb, baneløb og rodeo. For damer er der basketball, orienteringsløb, baneløb, rodeo og volleyball. Det interne program tilbyder konkurrencer i forskellige fælles sportsaktiviteter: flagfodbold, ultimate frisbee, basketball, golf, volleyball, softball, wallyball og meget mere.

Aktiviteter
Hvis du er til udendørs aktiviteter eller sportsaktiviteter er CSI det oplagte valg. Outdoor Programs-udvalget tilbyder de studerende mulighed for at dyrke aktiviteter som kajaksejlads, skiløb, kanosejlads, camping, hiking, rebkurser og klatring. Der arrangeres busture til lokalområderne, hvor man kan stå på ski, snowboard eller løbe på skøjter. Der er en lang række klubber som f.eks.: orkestret, hesteklub, interkulturel klub, skiklub, judoklub, franskklub og mange flere.

Transport
Det er ikke nødvendigt at have bil, når du bor på campus, men den kan være bekvem, hvis du vil se andre byer eller komme rundt i dårligt vejr. Den offentlige transport er begrænset.

Faciliteter på campus
Området har alle de faciliteter, der giver dig en vellykket og dejlig oplevelse. Der er teater, gymnastiksal, idrætsbaner, tennisbaner, motionscenter, bibliotek, kunst- og videnskabscenter og sågar et af de bedste planetarier i landet.

Fordele
Mange Skandinaviske studerende går på College i Southern Idaho hvert år og får en stor oplevelse. De studerende føler, at de stadig får personlig opmærksomhed fra deres lærere og de administrative medarbejdere. Universitetsområdet forbedres løbende og opdaterer faciliteterne for at sikre, at de studerende har adgang til moderne teknologi. Studerende, der er til et lille sammentømret samfund med mange aktiviteter, sportsaktiviteter og fritidsaktiviteter, er dette det ideelle valg.