Salem State

Nyd det trygge, venlige samfund i den historiske by Salem, samtidig med de mange seværdigheder og aktiviteter i den pragtfulde, kulturelt mangfoldige og alsidige by, Boston, kun en halv times kørsel fra Atlanterhavet. Byen er beliggende langs en vig ved Atlanterhavet med lystbådehavn, spændende butikker og parker. Byen daterer sig tilbage til de oprindelige nybyggere i USA.

Klima
Området har fire årstider. Om efteråret er løvet et helt fantastisk syn. Om sommeren er gennemsnitstemperaturen på omkring 30 oC, og om vinteren ligger den på 0 oC eller laverede med hyppige snestorme.

Hovedfag
Kunst, grafisk design, fotografi, multimedier, biologi, kemi, økonomi, engelsk, geografi, historie, matematik, statskundskab, psykologi, spansk, drama, kommunikation, IT, strafferet, turisme, sport/fitness/hobby-studier, musik, erhvervsrettede fag, administration, finans, ledelse.

Indkvartering
Alle værelser på kollegiet har to soveværelser, badeværelse, opholdsstue og køkken. Lejligheden deles af to personer, der har hvert et skrivebord, stol og garderobeskab. De studerende spiser på cafeteriet eller et af de andre steder, der ligger på campus.

Sportsaktiviteter
Hold for herrer: baseball, basketball, orienteringsløb, golf, ishockey, lacrosse, fodbold, svømning, tennis, atletik. For damer: basketball, orienteringsløb, udendørs hockey, lacrosse, softball, fodbold, svømning, tennis, atletik, volleyball. Interne sportsaktiviteter: basketball, flagfodbold, floor hockey, fodbold, softball, volleyball, cykling, golf, tennis, karate, lacrosse, squash, klatring.

Aktiviteter
Der er mange aktiviteter både på campus, i Salem og i Boston. Den internationale klub er meget aktiv på universitetsområdet og er en glimrende lejlighed til at møde andre internationale studerende ved en af festerne, møderne eller udflugterne. Salem tiltrækker betydningsfulde foredragsholdere til campus, som ekspræsidenterne Carter, Ford og Bush sr., berømte forfatter, journalister, idrætsfolk og entertainere. Du kan også melde dig ind i en af de mange klubber og organisationer som studenterbladet, erhvervsklubben eller kunstklubben, for blot at nævne nogle få. Tag toget, tilbring en dag i Boston og vælg blandt utallige sjove aktiviteter og seværdigheder. Gå ind og se en professionel baseball-, ishockey- eller basketballkamp. Besøg det verdensberømte Harvard University, gå på museum, til koncert, nyd et måltid i den italienske bydel, gå på indkøb i en lille butik eller i et stormagasin eller tag en spadseretur i byen, der var hjertet i USA’s kamp for frigørelsen fra England.

Transport
Studerende kan tage bussen på området fra den ene ende til den anden. Der afgår tog og færge til Boston og der er bekvemme, offentlige transportmidler (bus, metro) i Boston.

Faciliteter på campus
bibliotek, computerrum, cafeteria/restauranter, idrætsbaner, gymnastiksal, tennisbaner, indendørs swimmingpool, teater.

Fordele
Personalet på kontoret for internationale studerende på campus er venlige og hjælpsomme. Med så mange kurser at vælge imellem og en overflod af aktiviteter på campus eller i Boston-området har du altid mulighed for at lave noget sjovt, og du keder dig aldrig. Det er et fantastisk sted til at lære om amerikansk historie. Du bor det sted, hvor det hele begyndte.

Quick Facts

Beliggenhed: Salem, Massachusetts, ca. 50 km nord for Boston
Indbyggertal: 40.000
Studenttal: 6.000
Type skole: Offentlig, fireårig universitet
Grader som tilbydes: BA, BS
Udenlandsstudenter: 150
TOEFL-krav: 500/173
Skolepenge: $ 26.300 per år, inkl. studenterbolig og mad