Santa Barbara

Santa Barbara ligger mellem bjergene og havet og er en af verdens smukkeste byer. Denne interessante by har alle de bekvemmeligheder, en studerende kan ønske sig – butikker, restauranter, teatre, museer. Byen er dog stadig et lille samfund med en afslappende atmosfære. Byen tiltrækker en lang række indbyggere: alt fra studerende til surfere, pensionister og filmstjerner. Campus ligger lige uden for byen på en bakke med udsigt over havet. Området består af bygninger i spansk stil, hvilket afspejler byens kulturelle arv.

Klima
Mildt året rundt. Gennemsnitstemperaturen er omkring 15 oC om vinteren og 30 oC om sommeren.

Hovedfag
SBCC tilbyder forskellige hovedfag. Nogle af dem er: Kunst, marinbiologi, erhvervsrettede fag, internationale erhvervsrettede fag, marketing, finans, kommunikation, computernetværk og teknik, økonomi, landskabsarkitektur, filmstudier, historie, studier i hotel, restaurant og forplejning, jura, dykkerteknologi, musik, psykologi, teater, drama/instruktion og meget mere. (Se den samlede liste i kataloget).

Indkvartering
Indkvartering er meget begrænset i Santa Barbara, og ejendomspriserne er tårnhøje. Det betyder, at studerende har vanskeligt ved at finde indkvartering, og det er temmelig dyrt. Du skal forvente at betale mellem USD 700 – 1.000 om måneden i husleje. Der er ingen kollegier på campus, men skolens indkvarteringskoordinator hjælper gerne med at finde et sted at bo.

Sportsaktiviteter
Baseball, softball, basketball, fodbold, atletik, tennis, golf, orienteringsløb, og volleyball. De studerende er velkomne til at prøve forskellige konkurrencehold eller deltager i interne sportsaktiviteter for sjov. Studerende, der holder af surfing, windsurfing, sejlads, kajaksejlads og mountain biking, kan dyrke disse sportsaktiviteter gennem private organisationer eller på egen hånd.

Aktiviteter
Der er mange studenterklubber og -organisationer, der er åbne for alle studerende. Internationale studerende er medlemmer af International Cultural Exchange Club, der mødes jævnligt for at udveksle viden om deres kulturer. Nogle studerende er måske mere til en akademisk klub som Engineering Club og Future Teachers, eller en klub, der dækker dine interesser, som badminton, polo eller skak. Tidligere Speak-studerende har udviklet deres skrivefærdigheder som journalister på studenterbladet.

Transport
Byen er dejlig at gå rundt i, og mange studerende kører på cykel. En bil kan være en god idé, hvis du vil rejse uden for byen, men den er ikke en nødvendighed. Studerende flyver til Los Angeles, men Santa Barbara har en lille lufthavn til indenrigsflyvninger til f.eks. San Francisco. Der er også togforbindelse til centrum.

Faciliteter på skolecampus
Der er mange faciliteter på skolecampus, der er med til at gøre opholdet så vellykket og behageligt som muligt. Faciliteterne omfatter et bibliotek, mulighed for at spise dag og aften, computerrum, boglade/gaveforretning, sundhedskontor, karrierecenter, basketballhal, løbebane, tennisbaner, teater og meget mere.

Fordele
Santa Barbara er en af USA’s smukkeste byer. University of California ligger ligeledes uden for byen, så der er mange studerende i området, hvilket giver liv og glade dage. SBCC har et utroligt godt ry blandt kollegierne og giver en god basis for videregående universitetsstudier.

Quick Facts

Beliggenhed: Santa Barbara, California, to timer nord for Los Angeles
Indbyggertal: 123.000
Type skole: Offentlig, toårig community college
Grader som tilbydes: AA, AS
Studenttal: 12.000
Udenlandsstudenter: 500
TOEFL-krav: 500/173
Skolepenge: $ 2.100 per semester, ekskl. boligudgifter