Santa Fe Community College

Gainesville er en studenterby, meget lig Ann Arbor, Michigan eller Austin, Texas. Koncerter, festivaler, natteliv, udendørs aktiviteter og Top 10 college fodboldhold underholder de studerende i Santa Fe og på University of Florida. Crescent Beach, halvanden time derfra, har øgenavnet “Gainesville Beach.” Kunst, idræt og andre aktiviteter er en spændende del af livet på Santa Fe Community College.

Dette college tilbyder teaterproduktioner, sæsonbestemte optrædener, et kunstgalleri, en zoologisk have med uddannelsesprogram samt den årlige SFCC Spring Art Festival, der trækker 110.000 mennesker til Gainesville. En aktiv studenterorganisation står for forskellige arrangementer og aktiviteter og er en respekteret stemme for studerende i sager, der vedrører campus.

Klima
Dette college ligger i et varmt klima og falder godt ind i det fantastiske landskab i det nordlige Florida. Santa Fe har vundet præmier for en landskabsarkitektur, der bevarer træer, søer og naturen på campus. Santa Fe har også Andrews Center i Starke og Blount Center i centrum af Gainesville. De to centre har til huse i restaurerede, historiske bygninger. Livsstilen i Gainesville resulterer i mange aktiviteter. Den betyder også, at byen gerne modtager studerende med forskellige interesse og baggrund.
Hovedfag:
Teknologi og videnskab, revision, kunst, kunsthistorie, luftfartsadministration, erhvervsrettede fag, IT, dans, økonomi, undervisning, elektroteknik, miljøvidenskab, internationale studier, IT-systemer, marinbiologi, musik, offentlig administration, teater/drama.

Indkvartering
De studerende er indkvarteret i lejligheder, der ligger over for Santa Fe collegeområdet. Studerende bor i enkeltværelser i 4-værelsers lejligheder med hver sit badeværelse. Hver lejlighed har alarmsystem, er fuldt møbleret med internetadgang, altan, eget badeværelse, og vaskemaskine/tørretumbler. El, vand og kabel-tv med HBO er inkluderet. Til lejlighederne hører ligeledes swimmingpool med solterrasse, computer/læsecenter, topmoderne fitnessrum, klubhus, spil- og aktivitetsrum, områder til basketball, tennis, strandvolley og skovture.

Måltider
Lejlighederne i Santa Fe har køkkener med alt udstyr. Fire studerende deler køkken og laver selv mad. De studerende i disse lejligheder sørger selv for alle måltider, som ikke er inkluderet i prisen.

Sportsaktiviteter
Sportsaktiviteterne på campus omfatter svømning og dykning, basketball og volleyball. Idrætsprogrammet sammen med andre colleges omfatter basketball for damer og herrer, fast pitch softball for kvinder og baseball for herrer. Idrætsudøvere fra Santa Fe er blevet udtaget til All-State og All-America holdene. Hold fra Santa Fe har vundet flere og statsmesterkaber og er gået videre til nationale hold.

Transport
De studerende benytter hovedsagelig offentlig transport. Campus ligger bekvemt lige over for lejlighederne.

Quick Facts

Beliggenhed: Gainsville, Florida
Indbyggertal: 95.000
Skoletype: Offentlig, toårig community college
Grader som tilbydes: AA, AS
Studenttal: 14.000
Udenlandsstudenter: 500
TOEFL-krav: 450/133 eller ESL
Skolepenge: $ 10.900 per år, inkl. studenterlejlighet