Australien

Vend op og ned på din tilværelse og rejs til landet “down under”! Til et helt andet klima der modsat Skandinaviens kendetegnes ved oftest at være solrigt og varmt. Her møder du en fascinerende blanding af kulturer. Fra aboriginals til indvandrede nordboere. Vælg Australien, og dit år bliver en uforglemmelig oplevelse. Garanteret!

Vi har også, som en af de få organisationer i Danmark, rent faktisk pladser til Australien!

I Australien arbejder vi tæt sammen med skolemyndighederne i Queensland. Vores tætte samarbejde gør, at vi har indflydelse på det faglige indhold i din skolegang og har en unik mulighed for at vælge et specifikt område for dig, som indsender ansøgningen på et tidligt tidspunkt.

I vores program får din egen kontaktperson/områderepræsentant på skolen, som også vil have ansvaret for kommunikationen mellem skolen og din værtsfamilie. Dette adskiller sig fra det traditionelle udvekslingsprogram i andre lande. Det vil også være skolen som rekrutterer værtsfamilien, hvilket giver et meget tæt forhold og en god dialog mellem skole og familie.

På udvekslingsprogrammet i Australien har du to muligheder: Programstart i januar/februar med afslutning i november eller programstart i juli/august med afslutning i april. Idet skoleåret i Australien er modsat det danske, vil du påbegynde din skolegang i juli og tage to semestre. Det betyder, at du begynder i midten af et skoleår og slutter i midten af et skoleår. På skolen vil du skulle vælge fag for hvert semester, hvilket fungerer på samme måde som i USA. I Australien anvender man stadig skoleuniformer. Det betyder som regel, at man i begyndelsen af sit første semester, vil have nogle udgifter hertil.

Selvom Australien som nation kun er lidt over 200 år gammelt, så har landet udviklet en spændende kultur. Australierne selv er åbne, smilende og vil gøre alt for, at du skal falde til. Du kan komme til at opleve eksotiske dyr på vej til skole og få nogle enestående oplevelser på den anden side af Ækvator.