Skolesystemet i England

På britiske skoler fuldfører man den obligatoriske skolegang i en alder af 16 år. Det vil sige, at du skal være fyldt 16, når du tager af sted. De, som ønsker at fortsætte skolegangen, går videre til Sixth Form, som er 2 år. De fleste tager A-niveau med hovedvægt på 3 fag der kræves som adgang til universiteter og college. Man kan også tage et halvt A-niveau – AS niveau som består af to fag plus valgfag. Fag i skolen kunne f.eks. være Social og sundhed, kunst og design, ingeniør eller turisme.

På A-niveau har man som regel 25 timer om ugen med undervisning fordelt på 5 fag. Til gengæld skal man regne med at skulle læse en del på egen hånd. På A-niveau har man følgende muligheder: 1: Engelsk. kemi, drama, business. 2: Matematik, historie, geografi, business. 3: Geografi, fysik, fransk, kunst. 4: Biologi, engelsk, tysk og design. På større skoler har de valgfag som f.eks. musik, religion og medie.

I England er det almindeligt at købe varm eller kold frokost på skolen. Vore udvekslingselever placeres hovedsagelig i den sydøstlige del af England og på skoler med blandet køn, men vi ser også placeringer på drenge- og pigeskoler. På mange skoler skal man have skoleuniform, og den betaler eleven selv.