Argentina

Argentina har en unik position blandt de latinamerikanske lande. Argentina er det næststørste land i Sydamerika og har en befolkning som er meget forskellig fra resten af Latinamerika. Landets 37.000.000 indbyggere er stort set efterkommere af spaniolere, italienere, tyskere og andre europæere. Kun en lille del af befolkningen består af indfødte og andre folkeslag.

Landet kan prale med en utrolig række af naturlige underværker, alt fra ørkenenerne i nord, Pampas-sletterne, de fantastiske Iguazú vandfald til Andes Cordillera bjergrækkerne. Uanset hvor du rejser i Argentina, vil du finde noget der falder i smag. Er du interesseret i at stå på ski, så kan Argentina tilbyde nogle af de bedste steder og skiforhold i verden. Patagonia lyder måske bekendt?

Med sit meget aktive natteliv, et mylder af restauranter, gode shoppingmuligheder og en befolkning på næsten 11 millioner, er Buenos Aires en overraskende tryg og ren by. Denne metropol har en stærk europæisk indflydelse og en endeløs række af fritidsaktiviteter.

For mange argentinere er deres hovedstad synonymt med landet selv. Og 40% af landets indbyggere bor i denne omfattende by og dens forstæder. Buenos Aires’ byplan, med sin tydelige europæiske påvirkning, er kompakt og rektangulær og minder meget om Paris. Byens brede boulevarder og mange plazas giver den en stille elegance. I byens centrum ligger Plaza de Mayo det traditonelle midtpunkt, mens Avenida 9 de Julio populært er kendt som verdens bredeste gade og er så sandelig også en fodgængers mareridt. Nationaldansen i Argentina er tango, noget som hyppigt bliver praktiseret i Buenos Aires’ diskoteker, balsaler, parker og åbne pladser.